Har du tænkt over andre måske kan bruge dine brugte varer?

7. april 2020 0 Comments

Hvis du lige har ryddet op i kælderen, skuret, børneværelset eller et helt andet sted, så står du måske med en masse ting som du egentlig ikke bruger, men som absolut ikke fejler noget. Så skal du måske overveje at sælge tingene, så tjener du både lidt på det og en anden person får glæde af tingene. På denne måde kan vi alle sammen være med til at genbruge de ting, som allerede er i vores hjem. Men hvordan skal du sælge? Gider du ikke opsætte en bod et eller andet sted og som du konstant skal rydde op i, er løsningen måske at sætte dine ting til sælg online

Hvordan kan du sælge online?

Der er flere måder at sælge online på. Du har måske set på Facebook at flere og flere personer ligger deres brugte ting op og sælger dem der. Det er én mulighed du kan benytte dig af. Du kan også vælge at sælge på Den Blå Avis. Det er en anden mulighed. Det eneste det kræver er at du selv tager nogle lækre billeder af produkterne, uploader dem, sætter en pris og skriver en lille beskrivende tekst om produkterne. Men ulempen er at du skal svare på mange beskeder, selv skal stå for fragt (som enten du betaler, køber betaler eller I deler), og så finde en måde at pakke det forsvarligt ind på og så håbe posten behandler pakken ordentligt. 

Du kan også vælge at sælge dine ting gennem et firma, stadig online, men hvor du slipper for at lave det kedelige arbejde. Det eneste du skal gøre er at kontakte firmaet, sende eller aflevere dine ting, formentlig sætte en pris du godt kunne tænke dig, og så ellers se dem gøre arbejdet. På den måde slipper du for al besværet med selv at besvare de underlige beskeder der kommer fra mulige købere og et firma har aftaler med diverse fragtfirmaer, så du ikke skal tænke over hvordan posten behandler dine pakker. 

Uanset hvad du vil sælge, er der formentlig en person i den anden ende som kan se fordelen i at købe dine ting, så vent med lige at smide det ud. Hvad du ser som ting der ikke kan bruges, er måske lige præcis det en anden står og mangler. Prøv at sælge online næste gang du skal sælge dine brugte ting, hvad enten du selv vil gøre det, eller gennem et firma.