Få førstehjælp til parforholdet hos en god parterapeut

19. marts 2020 0 Comments

Det er blevet almindeligt for par at gå til parterapeut og psykolog i Danmark, hvis der er opstået problemer, som er for svære at løse. Du og din partner kan f.eks. få hjælp til jeres forhold hos den dygtige parterapeut Hafdís Æ. Hougaard i Århus: Århus parterapi

Nogle af de problemer, som bider sig fast kan være:

Skrantende sexliv

Et kendt problem i parforholdet er f.eks. manglende gnist. Sexlivet kan være gået i stå, og I har brug for at komme tilbage på sporet igen. Måske er problemet blevet større, i form af utroskab. En parterapeut kan hjælpe jer med at at få snakket om roden til problemerne i sexlivet. Ved utroskab er det forskelligt om den part, der har oplevet svigt, kan komme videre i forholdet eller ej. 

Lær at tale om jeres følelser

Parret kan have forskellige former for kærlighedssprog, der clasher; I parterapi skabes der rum og tid til at lytte til partneren. Det er ikke altid let at tale om følelser, særligt de ubehagelige. En del af øvelsen er at acceptere at man som menneske kan rumme forskellige former for følelser, der ikke altid er rosenrøde.

Parterapeuten kan hjælpe jer med at komme videre og løse de negative mønstre og følelser. Oftest handler det om at I skal have rum til at tale, udtrykke jeres følelser og finde de rigtige svar for jer. Parterapeuten ønsker ikke at trække en løsning ned over hovedet på jer eller styre samtalen et bestemt sted hen. I er hovedpersonerne i jeres liv og træffer beslutningerne om forholdet. 

Parterapeuten får jer til at reflektere

Når I kommer til parterapi, vil terapeuten have en række spørgsmål, som kan hjælpe jer til at blive bevidste om jeres forhold til hinanden:

  • Hvad er problemet og hvordan er det opstået?
  • Hvor vil I gerne hen i forholdet?
  • Hvad kan I trække på mht. individuelle og fælles ressourcer?
  • Hvilke potentielle problemer kan spænde ben for jer?
  • Hvorfor har I besluttet at gå i parterapi på dette tidspunkt?

Arbejdet foregår også uden for sessionerne

I vil typisk også få nogle råd og opgaver, som I vil have gavn af at bruge tid på sammen. Det kan f.eks. være øvelser, konkrete værktøjer eller hjemmeopgaver, som hjælper til at løse de problemer, der er opstået. 

Hvad kendetegner en god parterapeut?

En god parterapeut er en fagperson som:

  • I føler jer trygge ved
  • I begge har god kemi med
  • Holder sig neutral og placerer ikke skyld på nogen
  • Støtter jer begge i processen