Kontakt Artikler Kategorier Gratis RSS

Køb billige brugte studiebøger

Undervisning Studierelateret
Køb billige brugte studiebøger

Man bruger rigtig mange penge på bøger under et studie. Og det kan virke underligt, at man kan købe en lille paperback-udgave af en lang kendt roman for næsten ingen penge, mens man betaler flere hundrede – måske endda tusinde kroner – for studiebøger.
Der er flere årsager til, at studiebøger er dyrere end en masse sort/hvide ord i en roman. Det er simpelthen dyrere at fremstille bøger med grafer, symboler, billeder og lignende. Alene materialet, som man bruger til studiebøgerne, er ofte langt dyrere end til en skønlitterær sag, også selvom den måtte være 800 sider lang. Desuden er det vigtigt, at alle informationer i studiebøgerne er korrekte og står i den rigtige rækkefølge. Tag for eksempel i studiebog, som du skal bruge i matematikundervisningen eller til logik. Bøgerne er fyldt med alverdens tal og symboler. De skal læses igennem rigtig mange gange, for at sikre at de er fri for fejl. Og som alt andet i processen, koster korrekturlæsning penge. Det gør ikke så meget, hvis der er en stavefejl i din roman – du fanger nok handlingen alligevel.

Det sker også, at forlagene forsyner en ny udgave med online-materiale, som også koster penge. Ikke alene bliver bogen dyrere, du kan heller ikke købe den gamle udgave brugt af din ven, for så får du ikke det nyeste materiale med.
Forlagene har også udgifter forbundet med copyright. Det kan være en meget dyr affære at sikre sig imod, at andre ikke tager indholdet fra ens undervisningsmateriale og bruger det selv.

Nogle amerikanske forlag, som også forsyner danske uddannelsesinstitutioner, har den mærkværdige ordning at betale deres forfattere pr. side, når de skriver i en given bog. Det betyder, at nogle bøger bliver unødigt lange og proppet med fyldstof, som du let kunne have undværet. Resultater er en dyrere bog. Det gælder også for nogle amerikanske forlag, at de sender gratis prøvemateriale til amerikanske undervisere, for at få dem til at vælge en bestemt bog til læseplanen. Det skal forbrugeren selvfølgelig også betale for, og det kan også være med til at skrue prisen i vejret.

Som du kan se er listen med årsager til de høje priser ganske lang. Men fortvivl ikke. Du skal altid starte med at sammenligne priserne på de bøger, som du skal bruge. Der kan være mange hundrede kroners forskel på prisen. Bogpriser.dk er en fremragende side, der har masser af danske (og svenske) forhandlere i deres database, og her finder du hurtigt den billigste udgave. Husk at tjekke sidetal, udgave og evt. ISBN-nr., så du får den rigtige bog. Hjemmesiden fortæller dig også, hvis der er mulighed for at købe bogen brugt på pensum.dk, som også er en udmærket side med billige bøger. Hvis du kan finde dig i at læse på en skærm, så findes mange bøger som e-bøger. Langt de fleste e-bøger er en del billigere end faktiske bøger. Dit studiested har måske også et bibliotek tilknyttet, ellers kan du bruge dit lokale bibliotek. Hvis du er heldig at kunne låne den pågældende bog på biblioteket – eventuelt som semesterlån – så har du styret helt udenom den udgift!