Kontakt Artikler Kategorier Gratis RSS

Almindelige og farvede kontaktlinser med eller uden styrke

Sundhed og velvære Personlig pleje
Almindelige og farvede kontaktlinser med eller uden styrke

Du hører ofte at du kan få kontaktlinser for et meget lille beløb om måneden. For eksempel reklamerer Louis Nielsen og Synoptik ganske ofte. Du skal bare tænke på, at langt de fleste optikere har kontaktlinser til ikke ret mange penge. Spørgsmålet er ikke så meget optikernes priser, som dine behov. For måske kan du slet ikke bruge den kontaktlinsetype, som er den billigste. Blandt de egenskaber som afgør kontaktlinsernes pris, er holdbarheden og iltgennemtrængeligheden. Der er også forskel på kontaktlinsernes diameter, tykkelse, konsistens og placerings i øjet. Det er måske heller ikke alle optikere, der kan tilbyde dig en kontaktlinse, som du kan bruge. Hvis du eksempelvis døjer med tørhed i øjnene, så er det vigtigt, at den kontaktlinse, som du skal gå med hele dage, tillader en stor mængde ilt at komme igennem til øjet. Så vil du sandsynligvis ikke kunne bruge optikernes billigste linser. Derfor er det vigtigt, at du først finder ud af hvad hvilke behov, som dine øjne har. Det kan din optiker hjælpe dig med. Ved at afprøve forskellige linser, finder du ud af hvad du har det bedst med. Måske er du typen, der har travlt i hverdagen, og som ikke lige har lyst til at bruge lidt længere tid på badeværelset, fordi du forsigtigt skal rengøre dine månedslinser, og placere dem i deres opbevaringsglas, i den korrekte væske, for natten. Allerede dér skal du regne med at bruge lidt flere penge på kontaktlinser, for én-dags-kontaktlinser er dyrere end eksempelvis 14-dags- eller månedslinser. Så find ud af hvilke behov du har, og så kan du derefter forhøre dig ad hos forskellige optikere, hvad prisen er på det produkt, som du skal bruge.

Hvis du ikke har behov for styrke i dine kontaktlinser, men bare vil eksperimentere med din øjenfarve til en fest, halloween eller noget andet spændende, så er det også muligt at få kontaktlinser med farve. Farvede kontaktlinser fås også med mønster eller katteøje-effekt. Prisen afhænger af kvalitet og mønster. Hvis du ikke har brug for styrke men bare lidt sjov, så kan du få linserne relativt billigt. Farvede kontaktlinser fås også med styrke.